I
dansk selskabsret har vi ikke de såkaldte exitklausuler, som kendes fra blandt
andet norsk selskabsret. Desforuden har vi tillige ej heller bestemmelser
indsat i selskabsloven, som varetager konfliktløsning hvilket kan have
afgørende konsekvenser for selskabets videre drift i tilfælde af konflikter.
Konsekvenserne ved at to eller flere aktionærer rager uklar med hinanden er, at
der kan opstå dead-lock-situationer hvilket vil sige, at der ikke kan træffes
selskabsretlige beslutninger i selskabet. Selskabsloven bygger principielt på
flertallets beslutning, men hvordan skal beslutninger træffes dersom to
aktionærer arbejder imod hinanden og ikke med hinanden – og hvordan kommer man
ud af selskabet, hvis ikke der længere er et ønske om at fortsætte et
samarbejde? Mette Neville påpeger med rette i denne henseende, at aktionærerne
vil konflikte sig i døden[1].