Exitklausul ifm. selskabslovens § 33

I dansk selskabsret har vi ikke de såkaldte exitklausuler, som kendes fra blandt andet norsk selskabsret. Desforuden har vi tillige ej heller bestemmelser indsat i selskabsloven, som varetager konfliktløsning hvilket kan have afgørende konsekvenser for selskabets videre drift i tilfælde af konflikter. Konsekvenserne ved at to eller flere aktionærer rager uklar med hinanden er, at der kan opstå dead-lock-situationer hvilket vil sige, at der ikke kan træffes selskabsretlige beslutninger i selskabet. Selskabsloven bygger principielt på flertallets beslutning, men hvordan skal beslutninger træffes dersom to aktionærer arbejder imod hinanden og ikke med hinanden – og hvordan kommer man ud af selskabet, hvis ikke der længere er et ønske om at fortsætte et samarbejde? Mette Neville påpeger med rette i denne henseende, at aktionærerne vil konflikte sig i døden[1].

Uerholdelige fordringer

UERHOLDELIGE FORDRINGER

Ved opgørelse af kapitaltab medtages alle typer af fordringer herunder blandt andet de såkaldte uerholdelige fordringer.

Retsfølgen af at fordringen erklæres uerholdelig fremkommer tvetydigt i litteraturen. Betænkningen 1448/2008) anfører, at ledelsen må søge fordringen inddrevet med de almindelige retsmidler for simple fordringer, herunder udlæg og inkasso, og betænkningen fremdrager efterfølgende at aktiekapitalen, om nødvendigt, kan nedsættes. At aktiekapitalen skal nedsættes i tilfælde af kapitalens uerholdelighed lader modsat til at være revisions- og advokatkontorernes opfattelse, hvilket også nogle litterære forfattere postulerer.