tirsdag den 9. august 2011

Exitklausul ifm. selskabslovens § 33


I dansk selskabsret har vi ikke de såkaldte exitklausuler, som kendes fra blandt andet norsk selskabsret. Desforuden har vi tillige ej heller bestemmelser indsat i selskabsloven, som varetager konfliktløsning hvilket kan have afgørende konsekvenser for selskabets videre drift i tilfælde af konflikter. Konsekvenserne ved at to eller flere aktionærer rager uklar med hinanden er, at der kan opstå dead-lock-situationer hvilket vil sige, at der ikke kan træffes selskabsretlige beslutninger i selskabet. Selskabsloven bygger principielt på flertallets beslutning, men hvordan skal beslutninger træffes dersom to aktionærer arbejder imod hinanden og ikke med hinanden – og hvordan kommer man ud af selskabet, hvis ikke der længere er et ønske om at fortsætte et samarbejde? Mette Neville påpeger med rette i denne henseende, at aktionærerne vil konflikte sig i døden[1].

mandag den 8. august 2011

Selskabslovens § 34, stk. 6 - overdragelse

Artiklen drøfter overdragelse af aktieandele, som ikke er fuldt ud indbetalt. efter selskabslovens § 33.

Efter SL § 34, stk. 6  kan aktieandele overdrages, som endnu ikke er indbetalt. Overdrageren hæfter da solidarisk med erhververen for den udestående kapital, og endvidere hæfter overdrageren, såfremt erhververen overdrager aktieandelen, som ikke er fuldt ud indbetalt, til en ny erhverver. I tilfælde af, at erhververen overdrager til en ny erhverver, er alle parter omfattet af bestemmelsen, hvorfor de tidligere overdragere hæfter in solidum med erhververen. Bestemmelsen er en værnsregel, hvorved aktionærerne ikke kan omgå pligten til at betale den udestående kapital ved overdragelse til personer eller selskaber uden betalingsevne.
Der kan forekomme uenighed omkring prisen på aktieandelen mellem overdrager og erhverver. Overdrageren vil formentlig hævde, at erhververen skal erlægge markedsprisen med tillæg for den
Pris = Markedspris + risiko

Omvendt vil erhververen
formentlig hævde, at det udelukkende er markedsprisen der skal forfalde ved overdragelsen, eftersom erhververen succederer for overdragerens betalingspligt,160 og den udestående kapital før eller siden kræves indbetalt, jf. afsnit 5.4. Ydermere vil erhververen hævde, at overdragerens økonomiske situation ikke skal lægges til last hos erhververen, hvormed erhververens synspunkt vil følge nedenstående princip:
Pris = Markedspris

Overdrageren har indflydelse på hvem denne overdrager aktierne til, og har derfor mulighed for at vurdere hvor pålidelig erhververen er hvad angår betalingsdygtighed. Ved efterfølgende overdragelser, hvor aktierne endnu ikke er fuldt ud indbetalt, har den oprindelige overdrager ikke længere indflydelse på de fremtidige erhververe, men hæfter fortsat in solidum for den udestående kapital. Parterne bør derfor nå til enighed om en merpris, der netop afspejler risikoprofilen, men da den fremtidige risiko ikke med sikkerhed kan fastslås på overdragelsestidspunktet, vil den eksakte størrelse af et rimeligt risikotillæg endog være meget vanskelig at nå til enighed om. Alternativet til overdragelse af aktieandele, der ikke er fuldt indbetalt, vil være en frivillig indbetaling af aktieandelene inden overdragelsen. Da overdragerens solidariske hæftelse ophører ved indbetalingen, vil prisen dermed ikke skulle tillægges et risikotillæg, og både overdrager og erhverver vil dermed lettere kunne nå til enighed om en pris, nemlig markedsprisen.


risiko, der ligger på overdrageren i form af den solidariske hæftelse, såfremt erhververen ikke kan opfylde sin betalingspligt. Overdragerens synspunkt vil derfor se ud som følgende:
159 Den solidariske hæftelse opløses når aktieandelen er fuldt ud indbetalt.

Udbytte ved stiftelse efter selskabslovens § 33

Artiklen ser nærmere på, hvornår aktionærer kan udlodde udbytte når de har stiftet et gyldigt selskab i medfør af selskabslovens § 33

onsdag den 3. august 2011

EU-retlig regulering af selskabsretten

Hvilke EU-retlige regler finder anvendelse på selskabsretten?

Der findes adskillelige direktiver, som regulerer selskabsretten. På nogle områder er direktiverne fuld harmoniseret af hvilket det fremgår af ordlyden i det pågældende direktiv, medens de på andre måder overlader det til medlemsstaterne at fastsætte de nærmere rammer for givne områder. Nedenfor er anvist en liste over de vigtigste direktiver

Holdingselskab - hvorfor er holdingkonstruktioner smarte?

Hvad er et holdingselskab?

Et holdingselskab er et selskab – anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S) – som ejer aktier eller anparter i et andet selskab.  Der er specielt mange der forbinder holdingselskaber med større selskaber og koncerner, som i sidste ende blot bindes sammen af et holdingselskab, og er et fænomen, som kun de børsnoterede selskaber har råd til. Faktum er, at holdingselskaber anvendes mere og mere hyppigt, og anbefales endvidere hos de fleste advokat- samt revisionsfirmaer, da der er væsentlige fordele forbundet med konstruktionen, jf. nedenfor. Et holdingselskab og dermed holdingkonstruktionen kan illustreres på følgende måde: