tirsdag den 9. august 2011

Exitklausul ifm. selskabslovens § 33


I dansk selskabsret har vi ikke de såkaldte exitklausuler, som kendes fra blandt andet norsk selskabsret. Desforuden har vi tillige ej heller bestemmelser indsat i selskabsloven, som varetager konfliktløsning hvilket kan have afgørende konsekvenser for selskabets videre drift i tilfælde af konflikter. Konsekvenserne ved at to eller flere aktionærer rager uklar med hinanden er, at der kan opstå dead-lock-situationer hvilket vil sige, at der ikke kan træffes selskabsretlige beslutninger i selskabet. Selskabsloven bygger principielt på flertallets beslutning, men hvordan skal beslutninger træffes dersom to aktionærer arbejder imod hinanden og ikke med hinanden – og hvordan kommer man ud af selskabet, hvis ikke der længere er et ønske om at fortsætte et samarbejde? Mette Neville påpeger med rette i denne henseende, at aktionærerne vil konflikte sig i døden[1].


Artiklen drøfter exitklausuler i forbindelse med stiftelse af aktieselskaber med udskudt indbetaling af aktiekapitalen, jf. selskabslovens § 33, særligt hvor den udestående kapital er indkaldt og én af aktionærerne ikke kan efterkomme kravet. I sådanne tilfælde kan de øvrige aktionærer gennemføre en rettet kapitalnedsættelse mod den misligholdendes aktieandel, for at ”købe” den misligholdende aktionær ud. Majoritetskravet hertil er lighedsgrundsætningen hvilket indebærer, at den aktionær hvis retstilling bliver forringet i forhold til de øvriges, skal give samtykke hertil, jf. selskabslovens § 45. Artiklen vil ikke drøfte de øvrige aktionærers muligheder for at få en evt. misligholdende aktionær ud af selskabet, men vil udelukkende fokusere på, hvordan en aktionær egenhændigt kan komme ud af selskabet.

Inden aktionærerne stifter et selskab i henhold til de i selskabsloven gældende bestemmelser, vil det være betimeligt inter partes at drøfte mulighederne for at udtræde fra selskabet. Årsagen for at udtræde kan være mange, men årsager som samarbejdsvanskeligheder og dead-lock situationer er blot nogle af årsagerne. Ønsket kan endvidere opstå såfremt der sker ændringer i aktionærens økonomiske forhold hvilket selvsagt vil medføre, at den pågældende ikke kan erlægge den udestående kapital hvis bestyrelsen (det centrale ledelsesorgan) indkalder denne på anfordring. Betalingsevnen vil ikke blot have selskabsretlige konsekvenser for den misligholdende, men vil desuden også have konsekvenser for de øvrige aktionærer, da den udestående kapital i værste tilfælde erklæres uerholdelig. Retsfølgen heraf er, at aktiekapitalen skal nedsættes forholdsmæssigt hvilket vil medføre, at aktiekapitalen nedsættes til under det legale minimum på 500.000 kr.[2], jf. selskabslovens § 4, stk. 2.

Som nævnt indledningsvist vil artiklen tage udgangspunkt i den situation, hvor bestyrelsen indkalder den udestående kapital på baggrund af økonomiske vanskeligheder – dog kan den udestående kapital også indkaldes i andre tilfælde end tab, herunder til nyinvesteringer, mv.. Såfremt bestyrelsen indkalder den udestående kapital, og den misligholdende aktionærs indbetalingspligt ikke medfører en kapitalnedsættelse og en efterfølgende kapitalforhøjelse til overkurs, vil bestyrelsen have mulighed for blot at gennemføre en rettet kapitalnedsættelse mod den uerholdelige aktieandel, uden at de øvrige aktionærer skal afgive delvise økonomiske fordele til den misligholdende. Ved denne konstruktion vil den misligholdende ikke blive ekskluderet fra selskabet, men de økonomiske, såvel som de forvaltningsmæssige beføjelser, vil da blive indskrænket hvorved den misligholdende vil stå uden afgørende indflydelse på generalforsamlingen.

Det er antageligvis ikke motiverende for den misligholdende aktionær ikke at have en reel indflydelse på generalforsamlingen, hvorfor der kan opstå et ønske om at udtræde. I dette tilfælde bør det overvejes, om en exitklausul vil være den oplagte mulighed, eller om den eneste mulighed er overdragelse af aktieandele i medfør af selskabslovens § 34, stk. 6. Ud fra den betragtning om, at det er aktionærens økonomiske forhold som er forværret og ikke selskabets, da må det være mere tillokkende for selskabets øvrige aktionærer eller sågar tredjemand, at overtage aktierne til forskel for situationen hvor selskabet er i en kapitaltabssituation, jf. selskabslovens § 119. Exitklausulen skal ikke udformes på en sådan måde, at der kan spekuleres i den, jf. nedenfor. Exitklausulen skal kun kunne bringes i anvendelse i den situation, hvor en aktionær erkender ikke at kunne erlægge den udestående kapital hvorved exitklausulen hjemler adgang til at udtræde under øvrige særlige fastsatte betingelser – herunder overdragelse af sin aktieandel såfremt udgiften hertil kan rummes i selskabets frie reserver.

Exitklausulen kan også bringes i anvendelse i andre situationer end en aktionærs personlige og økonomiske vanskeligheder. Navnlig uenigheder om selskabets drift, visioner om vækst, nyinvesteringer, mv., som de facto vil medføre, at den udestående kapital skal inddrives, kan være et muligt motiv til at udtræde. Dvs. at urokkelige holdninger og uvillighed til selskabets fremtidige drift kan skabe konflikter og er i strid med den rationelle tankegang om profitmaksimering. Disse holdninger kan ulyksaligvis påvirke selskabet negativt, da holdningerne med overvejende sandsynlighed vil umuliggøre en optimal drift. Selv i denne situation kan der opstå en dead-lock-situation hvor ingen af aktionærerne kan kontrollere driften, og aktionærerne vil konflikte sig i døden.

Flertallet af aktionærer har, som tidligere nævnt, mulighed for at ekskludere en aktionær qua en rettet kapitalnedsættelse på betingelse af, at aktionæren samtykker heri. Til sikring af samtykke, kan dette gives på stiftelsestidspunktet og dermed indføjes i stiftelsesdokumentet. Bestemmelsen kan udformes på følgende måde:

››Ved adnotation af dette stiftelsesdokument, gives der ubestridt samtykke til, at en kapitalnedsættelse kan rettes mod de kapitalandele, der ejes af en aktionær, som ikke honorerer bestyrelsens indkaldelse af den udestående kapital. Den rettede kapitalnedsættelse kan dog ikke gennemføres før forfaldstidspunktet og alle de i retsplejelovens inddrivelsesmidler har været forsøgt anvendt, således at fordringen de facto bliver erklæret uerholdelig.‹‹

Det er et faktum, at exitklausulen kan misbruges og der dermed spekuleres i at udtræde fra selskabet. Derfor bør aktionærerne indføje bestemmelser der netop forhindrer misbrug samt spekulation. Overtrædes de indføjede bestemmelser om misbrug og spekulation, bør overtrædelsen medføre erstatningspligt i henhold til selskabslovens § 361.

§ 13, stk. 1
I tilfælde af forhold der bevirker, at en aktionærs forudsætninger for at deltage i selskabet har ændret sig væsentligt således, at de umuliggør en fremtidig deltagelse i selskabet, har aktionæren da krav på at udtræde fra selskabet mod et passende vederlag for sin aktieandel.

§ 13, stk. 2
Udtrædelse af selskabet kan i nævnt rækkefølge ske ved;
a) Overdragelse af aktionærens aktier til selskabets andre aktionærer
b) Overdragelse af aktionærens aktier til tredjemand
c) Tilbagekøb af, samt annullering af aktionærens aktier hvis selskabets frie reserver tillader det

§ 13, stk. 3
Ønskes aktieandelen ikke frivilligt overtaget af selskabets øvrige aktionærer eller af tredjemand, og dersom selskabets frie reserver ikke muliggør et tilbagekøb, da skal aktionærens aktier overtages af de øvrige aktionærer til markedsværdi. I så fald de øvrige aktionærer forpligtiges til at overtage aktieandelen, kan de fradrage deres udgifter hermed i prisen på aktierne.

§ 13, stk. 4
Aktionæren kan blive erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler hvis vedkommende anvender denne klausul under falske forudsætninger.




[2] Under forudsætning af, at aktiekapitalen er tegnet til nominelt 500.000 kr. 

1 kommentar:

  1. Så har du en fastlæser min ven :o) Så mangler jeg dig på min, hr Jura :o)

    SvarSlet