I
dansk selskabsret har vi ikke de såkaldte exitklausuler, som kendes fra blandt
andet norsk selskabsret. Desforuden har vi tillige ej heller bestemmelser
indsat i selskabsloven, som varetager konfliktløsning hvilket kan have
afgørende konsekvenser for selskabets videre drift i tilfælde af konflikter.
Konsekvenserne ved at to eller flere aktionærer rager uklar med hinanden er, at
der kan opstå dead-lock-situationer hvilket vil sige, at der ikke kan træffes
selskabsretlige beslutninger i selskabet. Selskabsloven bygger principielt på
flertallets beslutning, men hvordan skal beslutninger træffes dersom to
aktionærer arbejder imod hinanden og ikke med hinanden – og hvordan kommer man
ud af selskabet, hvis ikke der længere er et ønske om at fortsætte et
samarbejde? Mette Neville påpeger med rette i denne henseende, at aktionærerne
vil konflikte sig i døden[1].
Artiklen
drøfter exitklausuler i forbindelse med stiftelse af aktieselskaber med
udskudt indbetaling af aktiekapitalen, jf. selskabslovens § 33, særligt hvor
den udestående kapital er indkaldt og én af aktionærerne ikke kan efterkomme
kravet. I sådanne tilfælde kan de øvrige aktionærer gennemføre en rettet
kapitalnedsættelse mod den misligholdendes aktieandel, for at ”købe” den
misligholdende aktionær ud. Majoritetskravet hertil er lighedsgrundsætningen
hvilket indebærer, at den aktionær hvis retstilling bliver forringet i forhold
til de øvriges, skal give samtykke hertil, jf. selskabslovens § 45. Artiklen
vil ikke drøfte de øvrige aktionærers muligheder for at få en evt.
misligholdende aktionær ud af selskabet, men vil udelukkende fokusere på,
hvordan en aktionær egenhændigt kan komme ud af selskabet.
Inden
aktionærerne stifter et selskab i henhold til de i selskabsloven gældende bestemmelser,
vil det være betimeligt inter partes at drøfte mulighederne for at udtræde fra
selskabet. Årsagen for at udtræde kan være mange, men årsager som
samarbejdsvanskeligheder og dead-lock situationer er blot nogle af årsagerne.
Ønsket kan endvidere opstå såfremt der sker ændringer i aktionærens økonomiske
forhold hvilket selvsagt vil medføre, at den pågældende ikke kan erlægge den
udestående kapital hvis bestyrelsen (det centrale ledelsesorgan) indkalder denne
på anfordring. Betalingsevnen vil ikke blot have selskabsretlige konsekvenser
for den misligholdende, men vil desuden også have konsekvenser for de øvrige
aktionærer, da den udestående kapital i værste tilfælde erklæres uerholdelig.
Retsfølgen heraf er, at aktiekapitalen skal nedsættes forholdsmæssigt hvilket
vil medføre, at aktiekapitalen nedsættes til under det legale minimum på
500.000 kr.[2], jf.
selskabslovens § 4, stk. 2.
Som
nævnt indledningsvist vil artiklen tage udgangspunkt i den situation, hvor
bestyrelsen indkalder den udestående kapital på baggrund af økonomiske
vanskeligheder – dog kan den udestående kapital også indkaldes i andre tilfælde
end tab, herunder til nyinvesteringer, mv.. Såfremt bestyrelsen indkalder den
udestående kapital, og den misligholdende aktionærs indbetalingspligt ikke
medfører en kapitalnedsættelse og en efterfølgende kapitalforhøjelse til
overkurs, vil bestyrelsen have mulighed for blot at gennemføre en rettet
kapitalnedsættelse mod den uerholdelige aktieandel, uden at de øvrige
aktionærer skal afgive delvise økonomiske fordele til den misligholdende. Ved
denne konstruktion vil den misligholdende ikke blive ekskluderet fra selskabet,
men de økonomiske, såvel som de forvaltningsmæssige beføjelser, vil da blive
indskrænket hvorved den misligholdende vil stå uden afgørende indflydelse på
generalforsamlingen.
Det
er antageligvis ikke motiverende for den misligholdende aktionær ikke at have
en reel indflydelse på generalforsamlingen, hvorfor der kan opstå et ønske om
at udtræde. I dette tilfælde bør det overvejes, om en exitklausul vil være den
oplagte mulighed, eller om den eneste mulighed er overdragelse af aktieandele i
medfør af selskabslovens § 34, stk. 6. Ud fra den betragtning om, at det er
aktionærens økonomiske forhold som er forværret og ikke selskabets, da må det
være mere tillokkende for selskabets øvrige aktionærer eller sågar tredjemand,
at overtage aktierne til forskel for situationen hvor selskabet er i en
kapitaltabssituation, jf. selskabslovens § 119. Exitklausulen skal ikke
udformes på en sådan måde, at der kan spekuleres i den, jf. nedenfor.
Exitklausulen skal kun kunne bringes i anvendelse i den situation, hvor en
aktionær erkender ikke at kunne erlægge den udestående kapital hvorved
exitklausulen hjemler adgang til at udtræde under øvrige særlige fastsatte
betingelser – herunder overdragelse af sin aktieandel såfremt udgiften hertil
kan rummes i selskabets frie reserver.
Exitklausulen
kan også bringes i anvendelse i andre situationer end en aktionærs personlige
og økonomiske vanskeligheder. Navnlig uenigheder om selskabets drift, visioner
om vækst, nyinvesteringer, mv., som de facto vil medføre, at den udestående
kapital skal inddrives, kan være et muligt motiv til at udtræde. Dvs. at
urokkelige holdninger og uvillighed til selskabets fremtidige drift kan skabe
konflikter og er i strid med den rationelle tankegang om profitmaksimering.
Disse holdninger kan ulyksaligvis påvirke selskabet negativt, da holdningerne
med overvejende sandsynlighed vil umuliggøre en optimal drift. Selv i denne
situation kan der opstå en dead-lock-situation hvor ingen af aktionærerne kan
kontrollere driften, og aktionærerne vil konflikte sig i døden.
Flertallet
af aktionærer har, som tidligere nævnt, mulighed for at ekskludere en aktionær
qua en rettet kapitalnedsættelse på betingelse af, at aktionæren samtykker
heri. Til sikring af samtykke, kan dette gives på stiftelsestidspunktet og
dermed indføjes i stiftelsesdokumentet. Bestemmelsen kan udformes på følgende
måde:
››Ved adnotation af dette
stiftelsesdokument, gives der ubestridt samtykke til, at en kapitalnedsættelse
kan rettes mod de kapitalandele, der ejes af en aktionær, som ikke honorerer
bestyrelsens indkaldelse af den udestående kapital. Den rettede kapitalnedsættelse
kan dog ikke gennemføres før forfaldstidspunktet og alle de i retsplejelovens
inddrivelsesmidler har været forsøgt anvendt, således at fordringen de facto
bliver erklæret uerholdelig.‹‹
Det
er et faktum, at exitklausulen kan misbruges og der dermed spekuleres i at
udtræde fra selskabet. Derfor bør aktionærerne indføje bestemmelser der netop
forhindrer misbrug samt spekulation. Overtrædes de indføjede bestemmelser om
misbrug og spekulation, bør overtrædelsen medføre erstatningspligt i henhold
til selskabslovens § 361.
§ 13, stk. 1
I tilfælde af forhold der bevirker, at en aktionærs
forudsætninger for at deltage i selskabet har ændret sig væsentligt således, at
de umuliggør en fremtidig deltagelse i selskabet, har aktionæren da krav på at
udtræde fra selskabet mod et passende vederlag for sin aktieandel.
§ 13, stk. 2
Udtrædelse af selskabet kan i nævnt rækkefølge ske ved;
a) Overdragelse af aktionærens aktier til selskabets andre
aktionærer
b) Overdragelse af aktionærens aktier til tredjemand
c) Tilbagekøb af, samt annullering af aktionærens aktier
hvis selskabets frie reserver tillader det
§ 13, stk. 3
Ønskes aktieandelen ikke frivilligt overtaget af selskabets
øvrige aktionærer eller af tredjemand, og dersom selskabets frie reserver ikke
muliggør et tilbagekøb, da skal aktionærens aktier overtages af de øvrige
aktionærer til markedsværdi. I så fald de øvrige aktionærer forpligtiges til at
overtage aktieandelen, kan de fradrage deres udgifter hermed i prisen på
aktierne.
§ 13, stk. 4
Aktionæren kan blive erstatningsansvarlig efter dansk rets
almindelige erstatningsregler hvis vedkommende anvender denne klausul under
falske forudsætninger.
Så har du en fastlæser min ven :o) Så mangler jeg dig på min, hr Jura :o)
SvarSlet